Vælg det rigtige rackskab
Hos PH-EL & Sikring kan vi tilbyde alle former for Rackskabe, fra et stort udvalg af producenter.
Inden valg af rackskab er det vigtigt at vurdere størrelsen af skabet, inden man sætter en bestilling i gang.
- Hvor stort er det aktuelle behov?
- Hvilken behov kunne der være i fremtiden, minimum 25% udvidelse?
- Hvordan er de fysiske forhold i forhold til størrelsen af skabet?
- Skal det være væghængt rackskab?
- Skal det være et gulvrack?
- Hvordan skal man kunne tilgå installationen, aftagelige sider
- Hvordan skal data være sikret?
Hvis netværket skal fordeles over flere etager, bør hver etage have sit eget rack. Rackskabene bør placeres på en sådan måde, at de står over/under hinanden.
Placer skabet således, at fordelingsnettes samlede kabellængde bliver så kort som mulig. Sørg for, at du har tilstrækkeligt jordpotentiale, samt at både rack og paneler er jordforbundne.
Vælg et rackskab, der er stort nok og med plads til mulige fremtidige udvidelser. En tommelfingerregel er, at der mindst skal være 25% ledig plads, når installationen er færdig. Tænk på, at indadvendte komponenter normalt fylder mere og mere mod bagkanten, og derfor skal skabet være tilsvarende dybt.
Ventilation i rackskab
Det er vigtigt, at der er god plads til køling/ventilation rundt omkring de aktive komponenter, der skal køles.
Vedligeholdelse af et rackskab
Vælg et rackskab, hvor det er let at komme til ventilation og udføre service, f.eks. et skab med aftagelige sidepaneler. Sørg for, at der er plads nok omkring skabet, samt at kabelføringen er korrekt dimensioneret.
Tag stilling til hvilket komponenter Rackskabet skal bestykkes med:
- Udtrækbare patchpaneler giver øget fleksibilitet.
- Mindre patchpaneler er lettere at håndtere end store.
- Adskil data- og telepatchpaneler, så risikoen for forvekslinger mindskes.
- Valg antal af powerpaneler (strømudtag)
- Skal Rackskabet nødforsynes (UPS)
- Skal temperaturen overvåges
- Aktiv eller passiv ventilation