LED i hjemmet og spar miljø og pengepung

LED er kommet for at blive. Det varer ikke længe, før al belysning er LED, og det er der flere grunde til:

For det første er LED nemlig økonomisk rentabelt. Ved at udskifte din gamle belysning med LED i hjemmet kan du typisk spare 70-90 % på elregningen alene på strømforbruget og samtidig spare udgifter til den løbende drift, da LED kræver mindre vedligehold og har en længere levetid. Dernæst er LED det miljøvenlige valg i en tid, hvor det er nødvendigt at spare på energien. Sidst, men ikke mindst, er der flere muligheder med LED ift. farvetemperaturer og belysning sammenlignet med almindelige glødepærer. Det giver mulighed for at skabe din helt egen personlige belysning med LED.

Hos PH-EL & Sikring har vi været i branchen siden 1957 og således været med siden begyndelsen. Gennem årene har vi hjulpet virksomheder og private med alt fra små og intelligente LED-løsninger til de største totalentrepriser indenfor belysning. Vi har brugt år på at optimere vores forsyningsveje og opbygge vores knowhow, så vi i dag føler, vi kan tilbyde alle vores kunder rådgivning, service og innovative løsninger på LED til priser, vi er meget stolte af.

Hvad er LED Belysning?

LED står for Light Emitting Diode og på dansk Lysdiode. I modsætning til en almindelig glødepære, der virker ved at omdanne elektrisk energi til elektromagnetisk energi, er lysdiodechippen i LED lavet af en halvleder med en meget høj udnyttelsesgrad. I den almindelige glødepære går kun ca. 3 pct. af den elektriske energi til dannelse af synligt lys – 97 pct. tabes som varmeenergi i form af infrarødt lys. I LED er den udnyttelsesgrad tæt på 100 pct.

Ud over det lave strømforbrug betyder halvleder-teknikken, at LED har en meget lang levetid. Hvor en almindelig gløde- eller halogenpære måske har en levetid på 1000 timer, har LED lyskilder typisk en levetid på 30-50.000 timer.

Vælg den rigtige farvetone til din LED-belysning

Traditionelle glødepærer afgiver en helt fast farvetone, som ligger omkring farvetemperaturen 2700 Kelvin, også kaldet varm hvid. Det er et kunstigt lys, som vi har vænnet os til gennem generationer. Med LED lys kan du sagtens få tilsvarende lyskilder, men ved at skifte båndgabet i lysdiodechippen kan du faktisk få LED i mange forskellige farvetemperaturer.

Det lyder måske underligt at skifte farvetemperaturen, men der er faktisk noget om det. Ny forskning viser nemlig, at kroppen helt naturligt reagerer på den varme farvetone ved at geare ned og gøre klar til natten, fordi lyset minder om solnedgangslys. Naturligt sollys midt på dagen har en helt anden karakter, idet det er mere blåligt og ”koldt”, svarende til 4-6000 Kelvin. Varm hvid svarer til en naturlig belysning omkring solnedgang – altså et lys med et rødligt skær – og er det optimale valg til hyggebelysning i stuen. I dagtimerne, hvor lyset skal bruges til arbejde mm. på kontoret, i køkkenet etc., er det imidlertid bedre med en neutral hvid (4000 Kelvin) eller kold hvid (> 4000 Kelvin), da forskningen viser, at de køligere farvetemperaturer ganske enkelt giver mere energi og produktivitet.

 

Få samlet lys og sikkerhed hos PH-EL & Sikring

Lys er en af de bedste sikkerhedsværn mod indbrud og tyveri. Hos PH-EL & Sikring har vi været i el- og sikkerhedsbranchen siden 1959 og har udført sikkerheds- og belysningsentrepriser for nogle af de største erhvervsvirksomheder i Danmark. Vi klarer alle opgaver for både private og erhverv.

Med vores erfaring og knowhow kan vi hjælpe dig med at se nye muligheder med din LED belysning. Kontakt os, og få et gratis møde om, hvordan vi kan hjælpe dig.

led belysning udendørs