Fiber Installation

Hos PH-EL og sikring udfører vi alle former for fiberinstallationer

Ønsker man større hastigheder end kat. 6A, bør man overveje fiberoptisk, som er et kabel, der anvender et glas kerne til at transmittere lys.

Fiberkabler anvendes til overførsel af store mængder data og bruges oftest som backbone, dvs. som kommunikationskabel imellem flere rackskabe.

Da fiberkabler er fremstillet af ikke-ledende materiale overfører de ikke spændinger mellem apparaterne, de er derfor velegnede i industrien og som isolatorer til beskyttelse mod lyn og andre overspændinger.

Der findes to typer fiberkabel til datakommunikation: Singlemode og multimode. Begge er fremstillet af transparent glas. Multimode kabel opnår typisk afstande på op til 2 km, mens singlemode tilbyder de største afstande, op til mellem 10 og 100 km.

Forskellen mellem singlemode og multimode er tykkelsen af kernen. Det er tykkelsen af kernen, der afgør, om kablet er et multi- eller singlemode. Multimode kablers kerne er typisk mellem 50µm og 62,5µm og singlemode kablers er typisk omkring 9µm. Multimode betegnes OM1 ved 62,5/125 og OM3 eller OM4 ved 50/125. Singlemode betegnes OS1.

 

 

 

 

 

 

 

 

Uden om kernen er et relativt tykt isolationsmateriale, kaldet cladding (kan oversættes med ”beklædning”), der virker som spejl og holder lyset inde i kernen. Udenom er bufferen, der beskytter cladding. Derefter kommer et lag aramid fibertråd, der tilføjer kablet yderligere styrke og sikrer fleksibilitet. Endelig kommer en eller flere kapper alt efter om kablet anvendes indendørs eller udendørs, om det f.eks. skal beskyttes mod gnavere eller trucks.

  • 50/125 betyder at kernen er 50µm og claddingen er 125µm tyk. Multimode kabel type OM3 og OM4
  • 62,5/125 betyder at kernen er 62,5µm og claddingen er 125µm tyk. Multimode kabel type OM1
  • 9/125 betyder at kernen er 9µm og claddingen er 125µm tyk. Singlemode kabel type OS1

Selve kablets ydre diameter afhænger af anvendelsen. Et patchkabel er tyndere end et jordkabel, da sidstnævnte er beskyttet yderligere mod gnavere og fugt

Mest almindelige fiberstik:

  • LC fiberstik. Ca. 11 mm bredt for et duplexstik. Ses også som simplexstik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • SC fiberstik. Ligner LC i opbygning og forveksles ofte med dette, men er noget større: Ca. 21 mm bredt for et duplexstik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • MTRJ stikket. Stikket er altid duplex og kan ikke skilles ad som LC og SC

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • ST stikket er en bajonet type stik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Singlemode fiberkabler findes i 3 forskellige poleringskvaliteter og multimode fiberkabler i 2 forskellige poleringskvaliteter. Poleringsmetoderne benævnes som PC, UPC eller APC.

Man kan ikke med det blotte øje se forskel på de forskellige poleringsmetoder, så for at gøre det synligt, er standarden for PC versionen at kappen på stikket er sort, for UPC at kappen er blå og for APC at kappen er grøn. PC er den med det største tab, UPC den med medium tab og APC den med mindst tab.

Multimode findes kun som enten PC eller UPC, mens singlemode findes i alle 3 versioner.

 

 

 

 

 

 

PH EL er medlem af el-installatørernes organisation Tekniq og ISO 9001 certificerede til at varetage din fiber installation. Det er din garanti for højeste faglige kvalitet – eller pengene tilbage.

Igennem mere end 60 år i branchen har vi opbygget et værdigrundlag, der tager udgangspunkt i nær kundekontakt og tillid. Bl.a. derfor har vi altid gjort en dyd ud af at overholde aftaler om pris og levering. Det gør sig gældende uanset opgavens karakter. Vi møder altid til en opgave med samme professionalitet og med et fokus på detaljen.

Kontakt os på tlf. 39 16 31 31 eller mail ph@ph-el.dk for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med installation af fiber.