ABV anlæg
Automatisk brandventilation er en tilføjelse til brandsikkerheden i virksomheder, boligforeninger, institutioner m.fl. I en brand er det nemlig sjældent ilden, der gør person- og værdiskade, men derimod den giftige røg, som kan minimeres med et ABV-anlæg.
ABV-anlægget virker ved at lede røg og varme ud af bygningen, så udbredelsen forsinkes. Dermed holdes flugtvejene frie for skadelig røg og giver bedre sigtbarhed til evakuering. Ved at fjerne varme mindsker ABV-anlægget desuden risikoen for
og den skadelige virkning på bygningens konstruktion. Det forlænger bæreevnen og giver mere tid til flugt og redning.
PH-EL & Sikring er certificerede ABV-installatører, jf. DBI retningslinje 001 (Godkendelsesnummer 027T.052). Vi kan forestå projektering, montering, installation og service af både enkeltstående brandventilationsanlæg samt kombinationer med ABA (automatisk brandanlæg). Vi tilbyder også nøglefærdig brandventilation, som indebærer komplet projektering, levering, installation af brandventilationsanlæg – godkendt og klar til ibrugtagning.
Automatisk Brandventilation
Et automatisk brandventilationsanlæg kan bestå af forskellige komponenter afhængigt af den enkelte bygnings udformning. Det kan blandt andet være:
- Oplukkelige ovenlys
- Åbninger for erstatningsluft
- Faste og/eller bevægelige røgskærme
- Automatisk og/eller manuel aktivering.
Det kræver stor knowhow og erfaring at vide, hvad den rette løsning er for den enkelte bygning, og derfor er det altafgørende, at du får den rette sparring og projektering fra begyndelsen. Hos PH-EL & Sikring kan vi løfte den opgave.
Gennem årtier har vi nemlig været sparringspartner for nogle af de største erhvervsvirksomheder i Danmark. Det har givet os erfaringer og kompetencer til at løfte enhver opgave med brandsikring og til at gennemskue selv de vanskeligste situationer. Vores teknikerteams er altid opdaterede med den nyeste viden vha. efteruddannelser og kurser, så de kan yde den mest kompetente rådgivning og service med udgangspunkt i dine behov.
Saml din brandsikringsentreprise hos os
Automatiske brandventilationer kan enten åbnes manuelt eller være en del af et større ABA-anlæg sammen med automatiske branddøre. Ved at sammensætte et system med både automatisk brandalarm, automatisk branddørslukning og automatiske brandvinduer skaber du det bedste udgangspunkt for at minimere skaderne ved brand. Den rette løsning afhænger af mange aspekter, som vi har årtiers erfaringer med at identificere.
Ved at samle hele din brandsikringsentreprise hos os kan vi garantere den bedste samspillende løsning og den laveste pris. Kontakt os i dag, og book en gratis samtale om ABV og brandsikring. Du kan også læse mere om et varslingsanlæg her.
Serviceaftale på ABV anlæg
I serviceaftalen er indeholdt de lovmæssige krav til efterprøvning af åbne- og lukkesystemer, som er beskrevet i “Brandteknisk vejledning nr. 27”.
Efterprøvning
Aftalen omfatter 1 årligt serviceeftersyn, med afprøvning af følgende funktioner i styrecentralen:
- Netspænding
- Ladespænding
- Batteriovervågningsfunktion
- Resettest
- Lampetest
- Kontrol af batteritilstand og evt. udskiftning
- Afprøvning af cylindre ved røgventilationslemme
Afprøvning af tilslutninger og meldeenheder, hvilket vil sige:
- Brandtryk
- Røg og varmemeldere
- Eventuelle konstaterede fejl og defekter i anlægget vil blive udbedret
Elektronisk logbog
Der etableres en logbog/serviceskema for hvert anlæg som udfyldes af servicemontøren efter hvert besøg.
Udskiftning af defekte komponenter
Hvert 3. år udskiftes batterier, som evt. måtte indgå i anlægget. Udover dette vil der kun blive udskiftet komponenter i anlægget, som er absolut nødvendige. Eventuelle øvrige uhensigtsmæssigheder vil kun blive ændret efter forudgående aftale. Udskiftede komponenter faktureres efter regning, mens arbejdsløn er indeholdt i servicekontrakten.